Sony var i sidste på banen med endnu en firmware-opdatering (3.50) til deres PlayStation 3, som havde til hensigt at blokere en række ikke lovlige tredjeparts USB-controllere. Nu viser det sig dog, at Sony også har ramt en række af helt lovlige af slagsen. Det er især producenten MadCatz, som har tre controllere fra 2008, der ikke længere vil spille med PS3. Firmaet har dog selv været hurtige til at reagere og tilbyder nu gamere at få byttet deres grej til nyere udgaver (tak til Gamesindustry.biz) uden yderligere omkostninger. I USA er der fem års garanti på MadCatz-produkterne. Det er ikke helt tilfældet her i Danmark.

1 kommentar