Har du som PlayStation 3 ejer været blandt de hurtigere og hentet “The Hunting And Trading Pack” DLC’en til RockStar Games’ Red Dead Redemption, kan den oplevelse meget vel have kostet dig en hovedpine eller to. Sony erkender nu, at de ved en fejl har sluppet en ikke færdig udgave af pakken løs på PlayStation Network, som aldrig skulle have været offentlig tilgængelig. De tilbyder dog også et ganske let fix, hvis du oplever problemer. Du skal bare slette pakken og hente den igen, da den er blevet opdateret med den korrekte udgave.