Eurogamer kan afsløre, dog fra unavngivne kilder, at Sony satser på at levere et Virtual Reality headset til forbrugerne i løbet af 2014. Headsettet er udviklet i samarbejde med Evolution Studios som er i gang med at lave spillet ’DriveClub’ som kommer til PlayStation 4. Internt skulle man allerede blandt andet have prøvet at kigge rundt i bilernes kabine ved hjælp af virtual reality-brillerne. Headsettet, der skal konkurrere med Oculus Rift, skulle have været afsløret på Gamescom i sidste måned, men blev trukket tilbage i sidste øjeblik. Nu mener GamesIndustry.biz at vide at VR-headsettet formentlig præsenteres til Tokyo Game Show, som løber af stablen 19.- 22. september. Hverken Sonys hovedafdeling eller Sony Europa har ville udtale sig på området, så på nuværende tidspunkt er det kun brancherygter. Ville du investere i et sæt virtual reality briller til gaming på næste-generations konsollerne?

5 KOMMENTARER