Patenterne flyver rundt i disse tider. Nogle mere skøre end andre. Sony har dog vundet denne måneds vildeste patent. De har nemlig lagt billet ind på en controller, der kan justere temperaturen op og ned. Kotaku bringer historien, hvor det medfølende billede viser en Move-lignende controller. Det lyder en kende underligt, men mulighederne er faktisk ikke så dumme endda. Sony giver selv nogle gode eksempler. Når dit våben bliver overophedet i spillet, eller hvis du bruger ildmagi, vil controlleren blive varm. Hvis du leder efter noget vil controlleren bliver kold eller varm, eller den kunne køle dine fingre ned, hvis du sveder. Hvad siger du til ideen? Og hvad kunne sådan en kold/varm controller benyttes til?

4 KOMMENTARER

  1. Jeg har en Logitech controller med indbygget blæser i, den er dælme rar.

    Så mere af det er ikke en tosset ting. Must have Cold palms while gaming!

  2. Håber bare ikke at det dræner batterierne for hurtigt, som med rumble funktion… ellers kunne det måske være sjovt nok med et ekstra sanseindtryk i spil.

    edit: As said by #3