PlayStation Plus-abonnenter kan snart kaste sig over årets sidste omgang “gratis” spil, og det er en ganske hæderlig afslutning på 2018, vi bliver beriget med.

Der er dømt sci fi-horror i SOMA og hæsblæsende arkade-racing i Onrush på PlayStation 4, mens PlayStation 3-ejere kan se frem til Steredenn og Steins;Gate – to titler som undertegnede aldrig har hørt om.

Onrush nåede vi desværre aldrig at få anmeldt, men jeg har selv kastet en del timer efter det, og giver det hermed en ganske varm anbefaling. Spillet har dårligt nok et halvt år på bagen, så det er egentlig lidt overraskende, at se det blandt PS Plus-titlerne denne måned.

Alle spil bliver gjort tilgængelige den 4. december, og altså kun for PlayStation Plus-abonnenter.

1 kommentar