Sikkerhedsfirmaet Foundstone opdagede tidligere at der var en fejl i Microsofts Windows, som kan påvirke millioner af servere som kører på IIS (Microsoft Internet Information Service) software. Foundstone er i gang med at udvikle en patch som vil løse problemet i samarbejde med Microsoft, men udtaler at ”der er millioner af systemer og klienter som kan blive påvirket af dette.”. Selvom en virus som udnytter denne fejl ikke er dukket op endnu, er det kun et spørgsmål om tid lyder det fra ledelsen i Foundstone.
Fejlen skulle efter sigende være så stor at den er sammenlignelig med de fejl som tillod Nimda og Code Red at hærge verden. Så det er ikke underligt at Microsoft ikke tager let på truslen, og har tilføjet fejlen til listen over kristiske fejl:

“There is a possibility that it might be wormable. It is clearly critical…we want the patch uptake to be really high.”

Flere eksperter udtaler til ZDNet at antallet af servere der kører netop denne software er så stort at det er umuligt at ingen af dem rammes.

Microsoft har offentliggjort information vedrørende fejlen og hvordan computere og internetservere kan sikre sig.