F.C. København og Nordisk Films millionsatsning på eSports og holdet North er ikke gået ubemærket hen. De seneste to dage har det meste af dagspressen beskrevet initiativet og også politikerne har fået reflekteret over nyheden.

Overfor DR (Danmarks Radio) har Socialdemokraternes idrætsordfører Mogens Jensen nu givet til kende, at han ønsker eSports bliver anerkendt som sportsgren på linje med Fodbold og Håndbold.

Det har nøjagtigt de samme elementer som mange andre sportsgrene. Der er ikke meget fysisk aktivitet, men der er meget psykisk aktivitet – du skal reagere hurtigt, du skal kunne tænke hurtigt, og du skal også være hurtig på tastaturet, og på den måde adskiller det sig jo ikke så meget fra skydning eller dart, hvor du heller ikke er meget fysisk aktiv.

Også Kulturminister Mette Bock (LA) mener at det snart et på tide at revurdere den status som eSports har i dag og puffer lidt til Dansk Idrætsforbunds formand, Niels Nygaard, som i går var meget klar i sine udmeldinger. Nygaard mener ikke at eSports er en sport i bred forstand.

Eftersom mange mennesker dyrker esport, er den jo allerede anerkendt i offentligheden. Om esport skal anerkendes af idrættens hovedorganisationer, mener jeg primært må være et spørgsmål for organisationerne selv. Jeg synes, at det er positivt, at DGI og Dansk Firmaidrætsforbund samarbejder med esporten og overvejer, hvordan esporten kan rummes i organisationerne.

North er F.C. København og Nordisk Films nye super eSports hold.

Kulturministeren vil dog ikke lægge yderligere pres på DIF.

4 KOMMENTARER

  1. Det er dybt latteligt, Danmark er virkelig håbløst bagud på Esport og været det i flere år.

    Jeg håber virkelig at dette her kan blive starten på en ny epoke.

  2. Sjovt, som jeg havde læst samtalen tidligere, så havde DIF ikke noget problem med at kalde det en sport, men de ville blot ikke kalde det idræt, hvilket jo er fint forståeligt. Det undre mig lidt at de nu ændre ordlyden da der i mine øjne er en betydelig forskel på idræt og sport.