City Interactive har endelig brudt stilheden omkring deres Sniper Ghost Warrior 2. Vi så sidst spillet for seks måneder siden, og vi havde egentlig fejet det væk fra vores radar. Men Sniper Ghost Warrior 2 er åbenbart på trapperne, og skal vi tro City Interactive (og det skal vi da, red.), udkommer spillet meget snart til PC, Xbox 360 og Playstation 3. Vi har den nye video til dig under nyheden. Den siger ikke så meget om gameplayet, ud over at vi skal skyde folk i hovederne på lang afstand og dræbe folk lydløst med kniv. Vi er alligevel spændte på at se, om den CryEngine 3-drevne efterfølger kan
levere et mere sammenhængende spil end vi så med det første spil.