Det ser ud til at Namco giver City Interactive lidt mere luft til at få gjort Sniper: Ghost Warrior 2 færdigt. Datoen var indtil i dag den 15. januar. Nu udkommer spillet blot engang i Q1 2013, hvilket løber indtil udgangen af marts måned. I samme åndedragt har de frigivet en ny trailer, der finder sted i Bosnien. Her står den på krigsforbrydelser, bykamp og brutale henrettelser. Selvom emnet er oplagt til en sublim sniper-oplevelse og spillet kører på CryEngine 3, så får traileren altså ikke vores hærdede gamerhjerter til at banke hurtigere, desværre.

























