Øjeblikket hvor du blæste bøtten af fjenderne på lang afstand var det eneste gode i det første Sniper: Ghost Warrior. Alt andet var desværre slet ikke på samme niveau. AI’en, stealth-systemet og så den ene halvdel af spillet, hvor du skulle løbe rundt som Rambo i rendykret FPS-action, var simpelthen noget værre bras. Men Sniper: Ghost Warrior 2 kan måske redde spillets ære. For den 21. august udkommer toeren til PC, Xbox 360 og PlayStation 3, og det er med en helt ny grafikmotor, CryENGINE 3 og et ombygget AI-system. Om det kan gøre Sniper: Ghost Warrior 2 til et bedre spil, ved vi ikke. Men vi tror på det. Vi glæder os i hvert fald til at se mere fra spillet. Skal du have dit sniper-fix nu, kan du hente demoen til Sniper Elite V2 til både konsoller og PC i dag.

























