Vi er dårligt nok trådt ind i 2019, for en noget spøjs historie har taget alle med bukserne nede.

Slightly Mad Studios, der bedst er kendt for Project Cars-serien, har netop meddelt, at de er i fuld gang med at sammensætte hvad de selv kalder verdens kraftigste spillekonsol: Mad Box.

Den vil understøtte 4K-opløsning, Virtual Reality med 60 billeder i sekundet og så vil den angiveligt også byde på SMS’ egen game engine, den såkaldte Madness Engine, som både nye og erfarne udviklere altså vil kunne kaste sig over, til at udvikle nye spil.

Der er ingen ambitioner om at lave eksklusive spil til Mad Box, men i stedet holde fokus på multiplatformtitlerne, for at holde konsollen konkurrencedygtig med PlayStation 4 og Xbox One, hvor prisen angiveligt vil ligge i nærheden af de to førnævnte udbydere.

Det var CEO fra SMS, Ian Bell, som selv bragte historien på Twitter, og der er et mere dybdegående interview i Variety, hvor Bell uddyber flere tanker om Mad Box, og hvilken plads på konsolmarkedet maskinen sigter efter.

Om en konsol uden eksklusive titler, men med overlegen hardware, rent faktisk kan konkurrere med to yderst etablerede brands, må tiden vise. Vi skal dog ikke forvente at Mad Box udgives før om en tre års tid.

15 KOMMENTARER

  1. 3 år til lancering… troede fremtiden ville byde på rene streaming maskiner. Måske ikke næste generation af Xbox og PS4, men så den næste igen.

  2. Den er dømt til fail.

    Konsoller handler om exclusives.
    Med den engine og uden exclusives så kommer der bare indie games – og hvorfor skal man så have en så vild maskine?

    Den giver ingen mening. Den vil bare blive pirat kopieret ind i helvede selv hvis der kommer nogle ok spil.

    De eneste der ville kunne komme ind på konsol markedet vil være Amazon tror jeg.
    Med en MASSE penge for exclusives og marketing.

  3. #9: Jeg må erklære mig uenig. Jeg spiller ikke på Xbox grundet dens eksklusive spil, eller mangel på samme. Det er et sammensurium af økosystem, controller og andre muligheder (Kinect i forrige generation).

    OT: Det er da et frisk pust. Men prisen skal ligge under de etablerede mærker, hvis det skal have en chance.

  4. Har både en ps4 og xbox one x og må sige jeg finder mest glæde på xbone. Synes det står skarpere samt controlleren ligger en hel del bedre i hånden end ps4. Jeg kan ogaå bedre lide den måde softeare er bygget op på i forhold til ps4 når der f.eks. kommer til at frakoble controller osv.
    Eneste der trækker på ps4 er eksklusive som de vinder på. Alt andet synes jeg xbox klarer enten bedre eller lige så godt.

    Men nu er jeg ogaå en sjælden xbox race