Det roguelike kortspil Slay the Spire forlod Steams Early Access program i januar i år. Sidste sommer blev det annonceret, at spillet også var på vej til Nintendo Switch, men en konkret udgivelsesdato har ikke været til at finde.

Anthony Giovannetti fra udvikleren Mega Crit er nu kommet med en officiel udmelding (eller, lad os kalde det en meta-udmelding) på Reddit:

We apologize for the messy communication in regards to console dates. We will do better in the future. The current best estimate from our publisher is that we should have official announced dates by late April, but keep in mind this is an estimate.

Der er med andre ord stadig ingen udgivelsesdato, men vi kan nu (muligvis) forvente én i slutningen af april. Konsolejende fans af deck-building-genren må altså være tålmodige lidt endnu. Det er dog ikke kun skidt det hele, da Giovannetti samtidig bekræfter, at spillet også kommer til PS4.

6 KOMMENTARER

  1. Det undrer (og glæder mig) at de ikke har haft større fokus på mobiltelefoner fra starten. Det er et spil, der sagtens kunne fungere på en moderne smartphone uden problemer. Det er et godt spil.