Det er fantastisk, når titlen siger det hele. Som for eksempel med Batman. Man ved bare, at det handler om en psykisk syg mand, der er “bat-shit insane”. Eller A Serbian Film. Voldporno, tortur og “newborn porn” giver nærmest sig selv. Sådan er det også med Shoot Many Robots. Her skal du nemlig skyde mange robotter. Simpelt og genialt. Du spiller som P. Walter Tugnut, en hillbilly, der i bedste bonderøvsstil samler våben, ammunition og øl ind, da han er sikker på, at robot-apokalypsen er lige på randen til at bryde ud. Han får selvfølgelig ret. Shoot Many Robots er nu ude på Xbox Live Marketplace og PlayStation Network. Du kan spille alene, eller med op til tre andre spillere over nettet. Har du venner i den virkelig verden – haha, selvfølgelig har du ikke det, ellers ville du jo ikke sidde og game – så kan I gnide lår på sofaen, da spillet også understøtter two player co-op i splitscreen. Shoot many Robots koster penge, men hvor mange af slagsen, har vi endnu ikke kunne se.

























