Mythic, der har udviklet det populære MMORPG, Dark Age of Camelot, er blevet sagsøgt af firmaet BlackSnow Interactive. BSI har specialiseret sig i at handle med genstande fra spillene Dark Age of Camelot og Anarchy Online, og de mener at Mythic krænker spillernes rettigheder ved at forbyde netop denne handel.
Mythic hævder at have copyright på alt i forbindelse med spillet, herunder også de karakterer og genstande, som spillerne har opbygget og indsamlet mens de har spillet. Lee Caldwell fra BSI udtaler:

What it comes down to is, does a MMORPG player have rights to his time, or does Mythic own that player’s time? It is unfair of Mythic to stop those who wish to sell their items, currency or even their own accounts, which were created with their own time

Sagen er den første af sin art, og er derfor ganske interessant, da den kan have afgørende betydning for kommende MMORPG’er.