GTA V har ganske naturligt taget de største overskrifter det seneste døgn, men vi bør dog ikke glemme THQ & Volitions Saint’s Row The Third. Spillet bliver (med rette) kaldt for GTA på crack og der er næsten ikke grænser for hvad du kan bedrive af vanvittige påfund. Dertil ser det rasende flot ud, og de af os som har været så heldige at få lov at få en smagsprøve, er ikke i tvivl om at der venter noget rigtig godt den 18. november. THQ kunne i går præsentere den sjette “Cherished Memory” trailer, som på allerbedste vis viser hvorfor Saint’s Row The Third er en oplevelse som få. THQ har netop offentliggjort deres seneste regnskabstal og måtte melde om tab. Mon ikke en titel som Saint’s Row The Third kunne bidrage med lidt positivt på den front også. Du kan vanen tro trykke dig igennem denne nyhed for at se traileren.

5 KOMMENTARER

  1. Det virker ikke som om de spyd på fælgene har nogen effekt. Ville ellers være smukt med lidt afrevne lemmer

  2. #2 Tror bare de har samme effekt som i SR2 hvor de punkterer dækkene på andre biler så de kører galt, man kan se han snitter en bil der så punktere et dæk cirka midt i videoen.