De første par uger i det nye år er normalt lavvande når det gælder spil, film og tv-serier. Året er dog startet med fjerde sæson af BBC-serien Sherlock, hvor Benedict Cumberbatch og Martin Freeman bidrager med en glimrende nyfortolkning af henholdsvis Sherlock Holmes og Doctor Watson.

Efter en pause på tre år, blev sæson fire skudt i gang i går med et brag. Sherlock er omend endnu mere dyster end de foregående sæsoner, men premiere-afsnittet lover godt. Er du ikke allerede faldet over denne britiske tv-serie, kan vi varmt anbefale den.

Briterne har også ventet længe og spændt på sæson fire. Deadline kan fortælle, at første afsnit blev set af 8.1 mio. briter og derved gjorde Sherlock til det mest sete på britisk tv her i går.

Der er tale om en mini-serie med afsnit af 90 minutters varighed. Andet afsnit vil blive sendt den 8. januar og finalen vil blive vist den 15. januar. Det er dog tvivlsomt om der kommer en sæson fem. Både Cumberbatch og Freeman har travlt med deres film-karrierer

15 KOMMENTARER

  1. Og jeg tror da langt fra at en sæson 5 er udelukket. Men der kommer givetvis til at gå rigtig lang tid. Og det er også OK, de er værd at vente på

  2. Det fedt de er tilbage. Dog lidt skuffet over første afsnit. Synes klipningen var besynderlig til tider. Rytmen under hele første afsnit var rodet. Til tider manglede der luft og kontrast. De kunne godt have berørt halvt så meget og brugt mere tid med mindre. Men med det sagt er det fedt de er tilbage. Glæder mig til at se de næste afsnit.

  3. Hvis de gad at fokusere lidt mere på kreativ mysterieopklaring og betydelig mindre på action-præget og langtstrakkende plots, der løber gennem flere sæsoner, så kan jeg måske genkende serien igen.

    Det var meget overfladisk i denne ombæring, og den ene vi fik, var mildest talt “underwhelming” (her tænker jeg på død-krop-i-bil mysteriet)

  4. #7

    Enig. Savner tiderne fra sæson 1 og 2, hvor det var mysterier, der var i fokus. Alt dramaet med venskaberne, ægteskab osv. er ved at være kedeligt.

    Det var vel egentlig kun død-dreng-i-bil mysteriet, der virkede som en sag for Sherlock Holmes.

  5. #10

    Men i sammenhæng med afsnittets kontekst, var det højest uinteressant og tvang seeren til at godtage en hel del – her tænker jeg især på, hvordan USB’en endte i skulpturen. Der er simpelhen en af dem der arbejdede med skulpturerne, der tænkte “Okay, jamen, den USB skal jo så nok blive i skulpturen.”

  6. Enig i at det første her var et svagt afsnit. Heldigvis plejer det at klare op med afsnit 2 og ellers i hvert fald med afsnit 3. Krydser fingre