Fik du ikke nok af den hypervoldelige knivpsykopat Shank i det første spil, kan du snart finde knivene frem endnu en gang. Shank 2 lander nemlig allerede den 7. februar på Xbox Live Marketplace (800 MS Point), PlayStation Network ($9.99) og på PC’en. Endnu en gang skal Shank benytte sig af knive, sværd, motorsave, pistoler og granater til at nedlægge horder af fjender. Styringen skulle være mere præcis og fjenderne klogere. Som noget helt nyt kan du også spille Shank 2 i en survival mode med en kammerat, hvor fjender i bedste Horde-stil vælter ind over jer. Du kan se den seneste trailer ved at klikke dig ind under denne nyhed.

Shank Uncut Gameplay Clip Jan 18 2012 from Jamie Cheng on Vimeo.