Enden på begyndelsen for den morderiske gravrøver bliver hyldet som et af de bedste spil i serien i de første anmeldelser.

Hvad der uden tvivl er det mørkeste og mest dystre kapitel i de nu tre spil om Lara Crofts oprindelseshistorie som “The Tomb Raider”, har nu fået de første anmeldelser. Og roserne er mange og meget røde. VG24/7 har som vanligt en liste over anmeldelserne og Metacritic har Xbox One-udgaven et flot gennemsnit på 83%.

Spillet for især ros for det større fokus på historien og stealth-mekanikkerne med mudder, kniv og bue. Og jeg vil da ikke lægge skjul på, at netop de to ting vil være velkomne, da de to foregående spil ikke just leverede god eller interessant kamp med skydevåben.

Det er dog ikke alle, der er blæst bagover af Lara Crofts tredje eventyr i nyere tid. Blandt andet Gamespot giver spillet en del hug og serverer et køligt 6-tal ud af 10 mulige.

Anmeldelserne bliver ved med at rulle ud i skrivende stund, og det bliver spændende at se, hvordan spillerne modtager spillet om lige godt fire dage.

Vi har desværre intet hørt omkring en eventuel review-udgave her på Daily Rush, så vores anmeldelse, hvis den overhovedet bliver til noget, kommer i så fald først en godt stykke tid efter spillets lancering.

Shadow of the Tomb Raider er ude til PC, Xbox One og PlayStation 4 den 14. september.

 

3 KOMMENTARER

  1. Har købt Croft Edition så venter bare de sidste 24timer før jeg kan spille, gælder mig fandenme altid været glad for tomb raider spillede siden det første udkom.