Det ser ikke ud til, at den seriøse Sam slipper aftrækkeren lige foreløbig. Udvikleren Croteam har netop annonceret en omgang DLC til det nyeste spil i serien. Jewel of The Nile ankommer til PC’en med tre nye baner i kampagnen, nye våben og flere spændende fjender. I Jewel of The Nile rejser den effektive monsterudryder Sam ind i Isis-templet, hvor han skal nakke alt og alle, som han altid plejer at gøre. Prisen og den præcise dato er endnu ikke afsløret. Vi kan dog fortælle, at Xbox Live Arcade-udgaven af Serious Sam 3 ankommer engang hen på efteråret. Mmm … old school cirkelstrafing og løben bagud. Det holder skam stadig her i 2012.

























