Efter vi i forgårs rapporterede, at at Hitman var på vej til Hollywood, så bringer ScreenDaily.com i dag en mindre opfølgning, hvor man kan læse, at IO Interactive er på vej med Hitman 3. Det kan næppe komme som en overraskelse, da firmaet til den danske lancering hos Nordisk Film, allerede dér snakkede ganske uformelt omkring muligheden for Hitman 3. Dagens historie sætter dog en dato på og hvis den ellers holder vand, så kan vi forvente os mere af “lejesvenden” i begyndelsen af 2004.

























