PC-gaming er død. Længe leve PC-gaming. Ja, selvom PC’en ramte et par hårde år, da den nuværende konsolgeneration toppede for nogle år tilbage, så er der i den grad liv i den stolte platform. Du får ikke bedre livstegn end Steam. Hen over weekenden slog Steam nemlig en rekord. Over seks millioner brugere var logget ind på samme tid. Efterårsudsalget har uden tvivl hjulpet, men overraskende nok er der ikke ét stort spil, der driver spillerne til Steam i år. Vi skal kun tilbage til januar måned for at finde gennembruddet til de fem millioner aktive brugere. En stigning på en million på under et år er imponerende. Steam er en service i konstant udvikling. Alene i år har vi set det community-fokuserede Greenlight, Big Picture Mode og betatesten af Steam til Linux. Valve er fortsat med fremme helt i front, og lignende services som Origin og u-play er slet ikke i samme liga.


























sikkert pga. cod black ops2 som jeg selv er en del af nu
Det er alligevel en stigning der vil fremad. Men heller ikke noget at sige til det når konsollerne er gået så ufattelig døde på det sidste.
Det er sjovt at tænke tilbage på den gang steam udkom. Var rimelig buggy, og der var kun en håndful spil, alle sammen Valve spil.
Der er godt nok steam meget siden da.