Electronic Arts er ved at få samlet sig en god stald af udviklere på deres Origin service. Med de nytilkomne er Origin nemlig oppe på 35 forskellige udgivere. Sega, Team 17, Kalypso og Rebellion er nu sprunget med på vognen, og allerede i dag skulle Segas Shogun 2: Fall of The Samurai kunne forudbestilles via Origin. Selvom Steam stadigvæk er langt større – og bedre – så vokser Origins succes stødt. De er nu oppe på omkring 11 millioner brugere, hvilket er meget godt klaret, set i lyset af, at servicen endnu er forholdsvis ny. Når du alligevel er på Origin, så tjek deres forårsudsalg ud.

6 KOMMENTARER

  1. Hvis folk fik valget i mellem Steam og Origin, når de skulle spille BF3, tror jeg tallet ville se en del anderledes ud.

  2. Men det gør de ikke, så tør øjenene og kom videre.

    Det er en god ting at EA får flere udgivere med på Origin platformen således at der kan drives bedre konkurrence på Digital Distribution generelt.

  3. #3: Det er ikke en god ting, når EA ikke forstår at udvikle en god Digital platform. Hvorfor tvinge ens kunder til at bruge et ringere alternativ, bare for at få dem til at bruge ens eget.

    Jeg kan da godt se det er en genial idé fra deres synspunkt, men ikke hvis man sætter sig i kundernes sted.

    Udover dette, så er der nogle, som gerne vil have deres digitale samling ét sted. Tænk hvis alle udviklere til sidst har hver deres platform.

  4. #4 Så længe hver udgiver samtidig havde andre udgivere med i deres platforms sortiment så har jeg meget svært ved at se problemet. Du er måske også tosset over at Arla sælger mælk andre steder end i Netto?

    Valve gjorde præcis hvad EA gør nu da Steam var nyt. Den eneste forskel er at EA udgiver mange AAA titler hvert år, hvor Valve udgiver noget nyt en gang hver blå måne, hvorfor nogle mærker det mere end andre.

    Origin kører fint, og EA har commited de resourcer der skal til for at gøre den endnu bedre. EAs taldrenge er ikke dummere end som så, de er godt klar over at de lige pt er bagud på nogle områder, men selve commerce platformen virker, og den er supportere på lokale sprog (Via DigitalRiver har jeg set), noget Valve stadig ikke er med på.

    Find eventuelt Origin’s roadmap på nettet. De er som Valve også igang med at få adgang til det mobile marked, hvorfor jeg ikke personligt anser platformen som så meget bagud og ringe som den genelle Valve-positive holdning ellers mener.