Diverse ratingboards har det med at afsløre lidt for meget nogle gange. Det smider en skrue i maskineriet hos PR-medarbejdere verden rundt, men for os spillere er det dejligt at finde disse guldkorn. SiliconEra har kigget spillene igennem hos PEGI (Pan European Game Information), og gravet nogle interessante titler frem. PEGI har nemlig rated en række gamle SEGA klassikere, med henblik på en udgivelse på Xbox Live. Spillene er Golden Axe 3, Streets of Rage og Streets of Rage 3, Super Hang-On og på fantastisk vis også Alex Kidd. PEGI har også kigget på nogle af Wondey Boy-spillene, hvilket varmer en gammel gamers hjerte, da netop Wondey Boy var en af fortidens bedste spil. SEGA har endnu ikke kommenteret på sagen, men vi får sikkert snart en større annoncering, hvor alle spillene bliver afsløret. Dette er i hvert fald en bunke klassikere, der skal føle sig yderst velkomne i disse moderne tider.

2 KOMMENTARER

  1. Så længe der nærmest ikke er pillet ved spillene (HD-remake eller lignende), så har det ikke den store interesse. Alle de spil SEGA udgav på PSN, lignede fuldstændigt de originale udgaver.