Electronic Arts har allieret sig med det Berlin-baserede Jo-Mei-studie, som netop har præsenteret deres Sea of Solitude. Spillet vil angiveligt takle ensomhed; et emne som sjældent tages op i spilsammenhæng.
Man indtager rollen som den unge kvinde Kay, der skal forsøge at navigere rundt i et både farverigt og sørgeligt univers, hvor hun skal forsøge at gøre op med sine indre dæmoner.
Hvad det helt præcis betyder, er endnu ikke til at sige, men undertegnede blev i hvert fald fanget af annonceringstraileren.



























