Minecraft: The Story of Mojang skal nok blive et yderst spændende bekendtskab. Dokumentaren er skabt af 2 Player Productions, og den følger udviklingen af Minecraft fra et ukendt PC-indiespil til en af de største spilsuccesser nogensinde. I dag har både PC-udgaven, den mobile version og Minecraft på Xbox 360 hver over 5 millioner solgte spil på samvittigheden. Men Minecraft startede med ydmyge kår som en gratis alpha-udgave på PC’en. Men hvordan fik skaberen Markus “Notch” Persson stablet en så stor succes på benene? Det finder vi ud af den 22. december, hvor filmen får premiere på Xbox Live. Den vil på samme tidspunkt også blive udgivet i en DVD-udgave, måske en god julegave til en gamer? Du kan se den nye trailer ved at klikke dig igennem nyheden.

1 kommentar