Det er lettere fjollet at vi er under video-embargo indtil på lørdag, når det gælder Just Cause 3. Især da Avalanche i dag selv har offentliggjort den første times gameplay i video-form. Skulle du dog have lyst til en masse spoilers og absolut ikke kan vente til den 1. december, kan du sætte dig til rette med kaffen og bare se med her. Dagens YouTube-indslag byder på en gang heftig action og du vil ikke blive skuffet. Det lader til at Square Enix har haft lidt svært ved at forhindre at flere fysiske eksemplarer af spillet, allerede er nået adskillige gamere. Vi er klar med vores anmeldelse af PC-udgaven den 1. december kl. 1.01 dansk tid.