Ved E3 2011 modtog BioShock: Infinite nærmest roser uden ende fra mange forskellige spilsider. Spillet blev desværre kun vist frem bag lukkede døre, så hverken her på Daily Rush eller spillerne generelt kunne se spillet ved selvsyn. Så da Irrational Games pludselig besluttede sig for at lukke ned for alt PR og udskyde spillet, havde vi faktisk nogle bange anelser. Men i de sidste par uger har flere forskellige sider haft mulighed for at tjekke spillet ud igen. Sidste udgave af GameTrailers’ Invisible Walls show var nærmest alle deltagerne blevet fuldstændig forelskede i BioShock: Infinite efter en fire timers prøvetur. Det lover altså godt, selvom spillet forsvandt fra vores radar i nogle måneder. Og vi har noget lækkert til dig! Ikke en spilbar demo, desværre, men en fremragende video med de første fem minutter fra spillet. Introduktionen er som med det første BioShock hamrende godt sat sammen, og de minder ikke så lidt om hinanden. Læn dig tilbage og nyd denne trailer! Spillet er ude den 26. marts til PC, Xbox 360 og Playstation 3.


























ja så blev Bioshock da lige installeret igen…
#1 Enig… fik fandme lyst til at spille det igen
En lille detalje:
læg mærke til hvor mange trin der er og hvor få trinlyde der er. Han må tage nogle meget lange skridt.
#3 muligvis har han bundet en pude fast under den ene fod.
#3 haha, skulle lige se den en ekstra gang så!
#4
det må næsten være sådan det hænger sammen
“Håndjernene” på stolen er også mega synlige, men alligevel overraskes hvor helt, da han bliver låst fast.
Press X, Press Y….
Det er godt nok træls at se folk spille med controller det virker alt for robot agtigt.
Argh.. nu fik jeg jo vildt meget lyst til at prøve spillet. Har lige købt Bioshock på STEAM. Der er lyd under introen osv., men lige så snart spillet går igang, så er der ingen lyd???
WTF?
Søger jeg under support får jeg at vide jeg skal afinstallere mit onboard lydkort??
https://support.steampowered.com/kb_article.php?ref=2918-QGHC-3562