Capcom afholdte deres årlige Captivate messe i Miami i sidste uge og nu er tiden nået, hvor vi uden repræsalier kan fortælle om og fremvise screenshots af deres kommende titler. Der blev præsenteret tre nye spil. Dragon’s Dogma, Dead Rising 2: Off the Record og Street Fighter-fans kan også se frem til udvidelsen Super Street Fighter IV Arcade Edition. Du kan dertil se billeder af Asura’s Wrath og Resident Evil: Operation Raccoon City i vores Captivate 2011 galleri. Du kan bl.a. hoppe forbi Kotaku, som har forfattet et ganske glimrende resumé af hvad der gik for sig i Miami.