Med annonceringen af PlayStation Classic i sidste måned, var mange naturligvis spændte på hvilke spil der ville følge med maskinen. Der er tale om 20 titler i alt, og der er helt bestemt nogle titler iblandt, som med rette kan kaldes “klassikere”. Listen ser således ud:

  • Battle Arena Toshinden
  • Cool Boarders 2
  • Destruction Derby
  • Final Fantasy VII
  • Grand Theft Auto
  • Intelligent Qube
  • Jumping Flash!
  • Metal Gear Solid
  • Mr. Driller
  • Oddworld: Abe’s Oddysee
  • Rayman
  • Resident Evil Director’s Cut
  • Revelations: Persona
  • Ridge Racer Type 4
  • Super Puzzle Fighter II Turbo
  • Syphon Filter
  • Tekken 3
  • Tom Clancy’s Rainbow Six
  • Twisted Metal
  • Wild Arms

Spørgsmålet er nu, om Sony har ramt plet med udvalget, så det er alsidigt nok til at appellere til de nostalgiske købere. Metal Gear Solid, Grand Theft Auto og Resident Evil kan jeg godt se det charmerende i, mens Intelligent Cube og Mr. Driller er spil jeg personligt aldrig har hørt om.

Man kan måske argumentere for at Crash Bandicoot og Spyro the Dragon er bemærkelsesværdigt fraværende, men det er dog forståeligt med tanke på at begge spil har været en tur igennem remake-maskinen.

Jeg savner selv at se f.eks. Tomb Raider II, Micro Machines V3, Soul Edge, Legacy of Kain: Soul Reaver, Gran Turismo, Vagrant Story, Wipeout, Silent Hill … ja, jeg kunne nok sidde her resten af eftermiddagen, og remse titler op som jeg pludselig får lyst til at spille igen; sådan fungerer nostalgi nu engang.

Det helt store spørgsmål er naturligvis, om Rusherne er tilfredse med spillene, eller om Sony har skudt sig selv i foden. Det er også ok bare at opremse andre fede PS1-spil i kommentarerne.

PlayStation Classic udkommer d. 3. december, og de danske forhandlere har priser der svinger fra cirka 900 kr til 1.200 kr.

16 KOMMENTARER

  1. Hold da op en elendig lineup.

    Tekken 3 og Rayman er de eneste titler som vækker minder fra mine yngre dage med PS1’en.

    Hvor er MediEvil 1/2, Mortal Kombat 4, Croc 1/2, ikke et eneste Street Fighter spil?

    Men sådan er det jo. Croc er vist i et rent helvede hvad angår rettigheder, så det kommer nok aldrig til at blive udgivet igen.

    Disney’s Hercules var også herre fedt til PS1.

    Man kan selvfølgeligt argumentere for at Crash og Spyro spillene ikke er der, fordi de næsten lige er blevet/bliver remaked. Men det er stadigt to af de spil serier jeg husker aller bedst fra PS1. Det var de titler som kunne gøre en Nintendo 64 ejer misundelig i slut halvfemserne.

  2. Er skuffet over indhold men havde nu heller ikke særlig store forventninger siden de fleste klassikere er ude på diverse platforme bliver et pas for mig men vil stadig lige holde øje med om de får den åbnet op så man kan ligge sine egne spil på for så er vil den være ret interessant at få fat på.

  3. #7: MGS siger mig intet. De gamle GTA spil (1, 2 og 3) har jeg altid spillet på PC, så dem forbinder jeg ikke med PS.

    #6: Jeg er vokset op med Resident Evil 2. Så 1’eren vækker ikke rigtigt noget nostalgisk for mig. :-). Men derimod synes jeg også at styringen i de gamle RE spil er svær at vænne tilbage til. Godt der kommer en RE2 remake næste år.

  4. Mon ikke den bliver åbnet for andre spil af communitiet som nintendos er blevet? Kommer selvfølgelig an på hvor meget plads der er tilgængeligt på den.