IFA 2014 messen er i disse dage i gang i Berlin, og en af gårsdagens absolut største overraskelser, var Samsungs præsentation af deres Gear VR. Samsung træder derved ind på markedet for Virtual Reality headsets, men det er via et samarbejde med Oculus VR. De to firmaer har igennem de seneste 12 måneder samarbejdet om ideen om at bringe VR-teknologien til mobile enheder. Gear VR blev præsenteret sammen Galaxy Note 4 og headsettet er i realiteten et stykke hardware, som er en udvidelse til f.eks. Galaxy Note 4. Du bør slå vej forbi Oculus VR websitet, hvor du finder en introduktion til Gear VR (med John Carmack iført Samsung-hardwaren) og efterfølgende besøge AnandTech (nu uden Anand Lal Shimpi som er blevet headhuntet af Apple), som byder på en hands-on analyse af Gear VR, som – i modsætning til Oculus RIFT’en – faktisk har fået påklistret en udgivelsesdato i år. Samarbejdet med Samsung er dog også godt nyt for RIFT’en. Det vil tættere adgang til en række hardware-komponenter, som Oculus VR tidligere har haft svært ved at få fingrene i og især få leveret nok af.

1 kommentar