Hvis du er en af de mange PC-ejere som i øjeblikket græmmer sig over ikke at eje en konsol sådan at du kan spille Grand Theft Auto V, så har Volition en løsning til dig. Spiludviklerne, som for nyligt udgav Saints Row 4 har, med slet skjult hentydning til GTA Vs manglende PC-udgivelse, frigivet gratis DLC-indhold som er navngivet ”GAT V”. I beskrivelsen på Steam lyder det:

“Want to buy GAT V on PC? Too bad! Because we made the GAT V pack FREE on Steam for today only!*”
“It’s the moment every gamer has been waiting for: GAT V is here! Dress up as star-crossed lovers Gat and Aisha and strap on a heavy machine gun and a combat knife launcher for the ultimate Saints Row experience.”

Spiludviklerne er tilsyneladende ikke helt uden humor, og så er den ekstra PR, på Rockstars bekostning, nok heller ikke ilde set. Det er dog heller ikke det helt store indhold som pakken har, og det eneste er tilsyneladende noget tøj og et par våben. Du kan hente downloadpakken på Steam, men skynd dig for tilbuddet gælder kun i dag.

4 KOMMENTARER

  1. #1 Johhny Gat er en central karakter i de fire saints row spil, så den er ikke helt uden sammenhæng. Men ja, de vil da gerne have lidt loooove nu her hvor gta v overtager verdensherredømmet