Multiplayer i Sim City lyder måske som en spøjs idé, men når man kigger på, hvad Maxis har i tankerne, ser det meget interessant ud. Gamesrader har besøgt Maxis’s studie i Californien og undersøgt, hvad Sim City-fans har i vente. I Sim City 5 vil spillerne få chancen for at dyste mod hinanden. Det kommer til at foregå på den måde, at man bliver én ud af flere byer inden for et afgrænset område. Som byerne vokser, får man muligheden for at handle og arbejde sammen med de omkringliggende nabo-byer. Forskellige leaderboards holder styr på føringen inden for en række specifikke områder – for eksempel økonomi eller miljø. På det globale markede kan man sælge sine ressourcer til andre byer fra andre områder, hvilket nærmest gør Sim City 5 til en mini-simulator for international politik. Co-op har Maxis også tænkt på. Du kan nemlig have en kammerat med hele vejen, hvor i hver især kan specialisere jer inden for bestemte områder.

8 KOMMENTARER

  1. De kunne lige så godt gå hele vejen og få det gjort det til en avanceret udgave af CIV.. Jeg vil også kunne lave soldater!

  2. Kan de ikke bare gå hele vejen og lave den “Life” simulator, vi alle går og venter på? Kaffe hos naboen a la Sims, rumkamp som i Mass Effect, FIFA når man zoomer ind på stadions, Cooking Mamma hvis man kigger indenfor på restauranterne.

  3. #4 – True, men jeg savner nu en gang imellem, at man kunne gå ned i dybden med sine byer.. Ville naturligvis tage et år at spille et spil færdigt, men …

  4. Jeg vil gerne have de blandede Simcity og Postal.

    Se, det kunne være fedt

    Spøg til side, så glæder jeg mig satme til Sim City 5