Nu er der kun 4 dage tilbage, og de fleste er ved at skifte ham af ren og skær spænding. Men frygt ikke! Der er rig mulighed for at komme til at glæde sig endnu mere, efter jeg har smidt en håndfuld GTA-guf efter dig. Hele GTA V’s officielle guide er blevet lækket via Reddit, og guiden fortæller hvordan du er nødt til at få en lapdance og ringe efter en prostitueret hvis du vil have 100% gennemført. Som sædvanligt har Rockstar været hurtige på aftrækkeren og fjernet al beviset, men PixelEnemy har dog stadig et par billeder. Hvis du gerne vil se hvordan Rockstar prøver at bestikke sig til gode anmeldelser, så bør ud se Jim Sterlings video, hvori han fremviser alt det gøjl Rockstar har sendt ham sammen med hans anmelderudgave af spillet. IGN’s Ryan McCaffrey har også strikket en lille video sammen, hvor han fortæller dig de 1o fedeste ting han har set og gjort, og som bør glæde dig til, i GTA Online. Sidst men ikke mindst bør du glæde dig rigtig meget til mandag den 16. kl. 8:00 dansk tid, for der bliver anmeldelses-embargoen på GTA V nemlig løftet ifølge PSU.