For et par dage siden, opdage YouTuberen JorRaptor noget ganske opsigstvækkende i The Division 2. Spillet indeholder nemlig en plakat, som indikerer en kommende teaterforestilling med titlen “Valhalla” og et billede af en kappeklædt viking.

Det havde næppe fanget opmærksomheden i samme grad, hvis det ikke var for det objekt, som figuren på plakaten tilsyneladende har i sin hånd: Apple of Eden; en genstand som er yderst central for den gennemgående historie i Assassin’s Creed-franchisen. Du kan se fundet i videoen herunder:

Det kan naturligvis blot være simpel spekulation, men Kotakus Jason Schreier har ikke været bleg for at bekræfte gætterierne. I denne artikel fortæller Schreier, at Ubisoft i øjeblikket arbejder på næste spil i serien, som indtil videre har arbejdstitlen Assassin’s Creed Kingdom. Dertil forklarer han også selvsikkert, at spillet er sat til udgivelse i 2020, med henblik på at være klar til lanceringen af næste generation af spillekonsoller.

“So does this mean that the next Assassin’s Creed, confirmed by Ubisoft to be skipping 2019 and going straight to 2020 (just in time for the expected release of next-gen consoles), is all about Vikings? Well, yes. Yes it does. A few months before this teaser emerged, Kotaku learned from two independent sources familiar with the game that 2020’s Assassin’s Creed, code-named Kingdom, does indeed star Vikings.”

Efter de fremragende Origins og Odyssey, er det under alle omstændigheder spændende at se, hvor Ubisoft vil føre serien hen. Jeg er dog heller ikke bleg for at indrømme, at en fortælling i skandinaviske omgivelser vil være yderst kærkommen.

6 KOMMENTARER

  1. Ja, det ku da være fedt, men jeg gider ærligt talt ikke at kaste penge efter et AC-spil, før de har lavet kampsystemet helt om. Det er så intetsigende og drønkedeligt. Det skal være MEGET mere realistisk.

  2. #1: Jeg var vældig godt underholdt af AC: Odyssey og kampsystmet dér. Synes netop ikke det skal være realistisk for man er jo en slags superhelt.

    Har virkelig sat næsen op efter AC i Romerriget som næste skud på stammen, for jeg elsker tidsperioden og det ville være fantastisk at opleve det gamle Rom i ligeså flot stil som Athen i Odyssey.

    Men OK som dansker kan man vel også lære at sætte pris på et Viking tema – så længe DK bliver en del af kortet.

  3. @jacques Hvornår har du sidst prøvet et AC spil? Kampsystemet blev lavet helt om med Origins, og finpudset med Odyssey.
    Tidligere var det animations baseret, men er nu hitbox baseret.

  4. Kom med nød og næppe igennem Origins, men Odyssey gav jeg op på efter 31 timer, og gik på Wikipedia for at læse resten af handlingen.
    Jeg krydser fingre for, at det næste spil i rækken kommer til at fange mig som Assassins Creed 2 gjorde det.