Det er ikke overraskende, at spil begynder at optage mere og mere plads på vores harddiske, efterhånden som de bliver proppet med mere og mere indhold. The Division 2 er lige på trapperne, og Ubisoft har nu selv meldt ud, hvad gamerne kan forvente, i forhold til hvor meget plads der skal frigives på både PC og konsoller – og det er bestemt ikke småting.

Har du købt et fysisk eksemplar til PC eller Xbox One, skal du være forberedt på at downloade en title update 1, som kommer til at æde 48-52 GB. Du kan dog også forvente, at dette vil være den endelige størrelse, når samtlige installationer er færdiggjort.

Lidt anderledes står det til på PlayStation 4. Mens spillet installerer, vil en tilsvarende title update 1-patch blive downloadet, men denne fylder åbenbart helt op til 92 GB, hvilket også bliver den samlede mængde data for den færdige installation.

Patchen tjener det samme formål, som vi allerede kender fra såkaldte day 1-patches, med diverse udredninger af bugs og småskavanker.

Ubisoft råder også til at slette spilfiler fra eventuelle beta-versioner, for at frigøre noget plads på sin harddisk.

Har du masser af plads på din foretrukne platform, eller skal du i gang med lidt forårsrengøring til The Division 2?

 

15 KOMMENTARER

  1. Begynder vi langt om længe at nå en smertegrænse for et spils diskplads forbrug?
    Jeg har svært ved at vurdere om omfanget af indhold i Division 2 skulle være så meget større end fx. AC Odyssey eller Witcher 3.

  2. #1 – Det er ikke så meget et spørgsmål om at nå smertegrænse, som det er en naturlig udvikling. Spil kræver mere og mere plads, og selvom jeg godt er klar over, at der er andre spil der optager endnu mere plads ved endelig installation, så er det alligevel ret heftigt, at selv de fysiske eksemplarer kræver en download på hhv. 50 og 90 GB afhængigt af platform.

    Standarden for harddiskplads på konsoller skal i princippet bare hæves, men hvis man sidder med f.eks. en ældre PS4 med blot 500 GB plads, så kan det godt være lidt af en udfordring.

  3. Tjae på min Xboks one X er : Battlefield 1 fylder da 149,4 GB og Forza motor sport fylder 98,4 gb
    Og på min PS4 PRO fylder GT Sport da fint 91,73 GB.
    Så det er da ikke noget nyt at spil fylder meget

  4. #4 – Det er bestemt ikke nyt, men det er langt fra alle spil, der optager SÅ meget plads, så derfor kan det være en god heads up, til dem der er ved at løbe tør for plads, så de kan luge lidt ud inden download påegyndes.

  5. At spil i dag fylder så meget, tror jeg mere handler om dårlig optimering af det de laver. Og fordi tiden nok ikke bliver brugt til det men på at lave så meget andet.

  6. Husker hvor forarget jeg var, første gang jeg installerede et spil på min første PC, der krævede over 20MB på min 340MB Seagate HDD.

    Hvor tiden da bare flyver.

  7. #7 Ja jeg køber lige 1TB NVMe til 1.600. Det er jo lige så meget som hele konsollen? Hvad mener du med, at vi skal tørre øjnene?

  8. #7 – Og rigtigt mange køber rask væk en mobil med en pris på 6000 til 8000, så er 1600 sgu’ småpenge for en vanvittigt hurtigt disk. (Samsung 970 EVO) 1639 kr. på edbpriser.