Med de (mere eller mindre) nye 64-bit processorer, har bundkort-producenter i disse dage travlt med at udvikle og producere bundkort der understøtter den nye, hurtigere standard. [H]ard|OCP har taget et kig på det nyeste udspil fra ASUS på denne front og lægger ikke skjul på deres glæde, når det gælder performance, udseende og overclockingsmuligheder. SK8V, som bundkortet hedder, har tilsyneladende potentiale til at blive et af de førende på markedet i øjeblikket, men mon ikke andre producenter snart kan gøre ASUS kunsten efter?

























