Rise of the Tomb Raider ankom først på Xbox One sidste år. Et par måneder efter fulgte så PC-versionen. PlayStation 4 udgaven i form af Rise of the Tomb Raider: 20 Year Celebration landede endelig i går og meget tyder på at det er et spil du absolut bør kigge nærmere på.
Der er ikke bare forbedringer i spillets grafik, men Rise of the Tomb Raider: 20 Year Celebration indeholder samtlige DLC’ere (inkl. alt Season Pass indhold), et nyt story mode kapitel, Blood Ties, som også understøtter PlayStation VR (som ankommer i dag). Du får endda en ny game mode i form af Lara’s Nightmare (zombie mode).
De første anmeldelser synes meget begejstrede. Både IGN og GameSpot giver spillet topkarakterer og vi har endnu ikke spottet et spilmedie som ikke giver PS4-udgaven af Rise of the Tomb Raider minimum 8 ud af 10.
Rise of the Tomb Raider er et af de spil, som vil byde på ekstra lækkerier på PlayStation 4 Pro, når Sony nye konsol ankommer i næste måned.
Allan er for øjeblikket ved at færdiggøre vores Mafia III anmeldelse, men kaster sig frådende over Lara, når den anmeldelse er offentliggjort i morgen.





























Haha.. Ja, han kaster sig frådende over Lara Hahahaha…!! Hun er da også fin !!