Er du røget ud af trit med Rift, eller har du bare aldrig prøvet det, så kan du fra den 14. december til den 18. december kaste dig over spillet og den seneste udvidelse Storm Legion ganske gratis. Trion Worlds søger nemlig efter nye spillere, og åbner derfor dørene på vid gab for alt og alle hen over weekenden. Rift modtager den store 2.1 opdatering Endless Eclipse senere i dag, og den får nye spillere sselvfølgelig også glæde af. Du kan læse mere om det gratis event og skrive dig op på den officielle hjemmeside. Falder du for Rift, kan du lige nu spare 30% på et abonnement, hvis du napper seks måneder eller mere.