Kingdoms af Amalur og fortællingen om 38 studios er nu ved at nå sin afslutning. 38 Studios gik bankeråt i foråret, da de ikke kunne indfri deres store lån, som de havde taget ved staten Rhode Island. Nu har Rhode Island så fået ejerskab over resterne af 38 Studios. Det dækker over alle dele af det ufærdige MMORPG Copernicus og alle IP (Intellectual Property) rettigheder fra Kingdoms of Amalur: Reckoning. Staten Rhode Island fortæller via deres økonomiske afdeling, at de regner med at sælge ud af delene, hvis de kan finde den rigtige køber. Skulle du have lyst til at blive ejer af et kuldsejlet MMORPG, så er det altså nu, du skal slå til!