QuakeCon kunne denne gang desværre ikke vente på at undertegnede kom hjem fra ferie, og begivenheden er nu veloverstået for de, som måtte have været til stede. Et af højdepunkterne var, vanen tro, John Carmacks hovedtale, som denne gang fokuserede på kommende konsoller og hvad de vil betyde for spiludviklingen de kommende år. Blue’s News har været så venlige at opsumere hovedbegivenhederne fra de forskellige dage (1, 2, 3. her kan du bl.a. erfare, hvem der vandt de forskellige turneringer, læse et preview af Quake IV, samt nappe dig de første indtryk af Croteams Serious Sam II, som blev demonstreret for første gang live.

























