Capcom har længe arbejdet på en efterfølger til den animerede film Resident Evil: Degeneration. Den kommer til at hedde Resident Evil: Damnation, og den finder sted umiddelbart efter hændelserne i Degeneration, og Leon Kennedy er endnu engang helten i hovedrollen. Damnation bliver endnu en animeret film i fuld længde, og den handler om biokemiske våben, der selvfølgelig får de muterede levende døde til at vandre omkring igen. Denne gang er det en 3D affære, som jo er blevet så populært i de sidste år. Filmen laves af Capcom and Sony Pictures Entertainment Japan, den bliver instrueret af Makoto Kamiya og produceret af Hiroyuki Kobayashi. Her i vesten kan vi nyde DVD-udgaven den 25. september. Japanerne må vente indtil den 27. oktober, før de kan fange den i biffen. Traileren, der endnu er eksklusiv ved IGN, finder du under nyheden.