Først fik Resident Evil 6 en yderst blandet modtagelse af kritikerne, og nu er spillet så ramt ind i en virkelig skidt patch. Capcom har netop bekræftet, at day one patchen kan ødelægge spillet for visse spillere. Har du hentet spillet ned via det europæiske Playstation Network, kan du løbe ind i problemer med at starte Resident Evil 6 op. Det er tilsyneladende et kollaps i spillets kopibeskyttelse, der kan hindre spillet i at køre. Capcom fortæller, at du kan fikse problemet ved at slette spillet og hente det ned igen. Det betyder dog så, at du ikke kan spille med folk, der sidder med disc-udgaven. Du vil heller ikke kunne benytte RE.net, spillets online stat-system. Capcom lover, at fikse problemet hurtigst muligt, men har ikke nogen dato på en patch. På trods af elendige anmeldelser og tekniske problemer, har Capcom dog sendt 4.5 millioner spil afsted. Hvor mange af spillene, der så er blevet solgt, er en helt anden sag.


























Læs lige fra “Capcom lover at fikse problemet…”, og frem.
Der går det lidt galt for dig, i resten af nyheden.
Hov… rettet til. Takker.
Hurtig respons må man sige
#3 Nogle gange gar alt bare lidt (for) hurtigt
Lorte spil Gider ingen gang at gennemføre det.
Havde ellers glædet mig helt vildt til det.