Den 20. november kan vi kaste os over det næste eventyr i Resident Evil sagaen. Datoen finder du i annonceringstraileren, der ramte nettet i nat, dansk tid. Resident Evil har nu taget springet fra horror-survival over til rendyrket actionspil. Capcom prøvede med Resident Evil 5 på at overbevise os, at serien skam stadig er uhyggelig. Det har de dog droppet nu, og vi kan se frem til en zombiefyldt shooter. Resident Evil 6 byder på både Chris Redfield og Leon Kennedy i et og samme spil, og historien foregår ti år efter det originale Resident Evil, altså i år 2009. Traileren afslører også, at Præsidenten for USA er blevet til en Zombie og at spillet, som ethvert selvrespekterende actionspil har idag, er proppet med brysthøje mure, der selvfølgelig kan benyttes af spillets coversystem. Kast dig frådende over traileren og fortæl os derefter, hvad du synes om den.


























Ser sprødt ud!
tja. Ville nu hellere havde et spil som 2 eller 3’eren. Men det går de vel næppe tilbage til :<
Det ser sku da godt ud.
Hvis bare de bibeholdt gyserelementerne . . .
#2: Bare de ikke går tilbage til retro-controls. Jeg gik i gang med 2’eren for 1 års tid siden, men kom aldrig særligt langt pga. de forældede controls.
#5: Var det på pc eller ps ?