Capcom har nu afsløret, at deres Resident Evil 2 Remake sigter efter “high framrate” på konsollerne og har en 60 FPS mode på PS4 Pro og Xbox One.

Det er GamingBolt, som havde fat i Capcom under E3 her i sidste uge. De fortæller, at Xbox One X og PS4 Pro vil kunne afvikle Resident Evil 2 Remake i både 4K 30 FPS og så også i en 60 FPS mode i enten 1080p eller med dynamisk opløsning. Især for Xbox One X virker en 1600 – 1800p opløsning realistisk og også i 60 FPS.

Har du ikke allerede været der, bør du se de to Resident Evil 2 Remake trailers, som Capcom leverede under E3.

Resident Evil 2 Remake udgives den 25. januar 2019 til PC, PS4 og Xbox One.