Har din Guild Wars 1-figur bare det bedste yndlingsnavn, så kan du få det med over i Guild Wars 2. Men kun indtil den 31. juli, hvor ArenaNet smækker døren til navneserveren i. Det kræver dog ikke meget at få dit navn registreret. Du skal blot logge ind på Guild Wars konto-serveren, og så er dine navne fra Guild Wars 1 gemt og reserveret til Guild Wars 2. Når du starter Guild Wars 2 op, skal du blot lave en ny karakter med navnet fra din gamle. For at være sikker på, at du får navnet, skal du lave din Guild Wars 2 karakter i Head Start perioden – for folk med forudbestillinger – eller på selve lanceringsdagen, som bliver den 28. august. Du kan læse mere om navngivningen hos ArenaNet.

























