Vi har de seneste år set et hav af spilforsinkelser. Producenterne og især distributørerne har været meget fokuseret på at få meldt spillene ud, men det har knebet gevaldigt med at få varen leveret indenfor tidsrammen. Med tanke på, at det tog finske Remedy Entertainment næsten syv år at få Alan Wake færdigt, er det måske heller ikke en kæmpe overraskelse, at de her i torsdags kunne fortælle, at deres Xbox One eksklusive Quantum Break nu først ankommer i 2016. Det er dog en smule underholdende at læse Microsofts PR-afdeling forsøge at spinde det positivt, da de insinuerer at efteråret er alt for proppet af Xbox One-perler (bl.a. Halo 5: Guardians, Rise of the Tomb Raider, Fable Legends og Forza Motorsport 6). Det er dog stadig ét spil mindre som Xbox One-gamerne kan fornøje sig med i år.

“We’re really proud to be part of the incredible Xbox One line-up,” said Sam Lake, Creative Director at Remedy. “We thank our fans for their patience, and want them to know that the team is taking advantage of this opportunity to polish and fine tune the game to create the kind of standout entertainment experience they’ve come to expect from us.”

3 KOMMENTARER