Control er lige så stille ved at manifestere sig i bevidstheden, i hvert fald her på Daily Rush, hvor en grafisk præsentation af spillet, formåede at fange min opmærksomhed. Vi kunne for godt to uger siden fortælle, at Control med al sandsynlighed ville blive udgivet til sommer, og der har Remedy nu bekræftet (via Eurogamer).

Det er den 27. august vi kan kaste os over det øjensynligt overnaturlige Control, hvis præsentation indtil videre indikerer en ganske unik spiloplevelse.

Control finder vej til PC, PlayStation 4 og Xbox One, og vi ser meget frem til om Remedy kan levere varen, efter det mildt skuffende Quantum Break fra 2016. Mon ikke E3 bliver stedet, hvor vi får mere information om spillet.

1 kommentar

  1. Jeg synes nu ikke Quantum Break var skuffende. Mega fed historie og fedt gameplay. Det bedste de har lavet siden Max Payne IMO og langt federe end Alan Wake. Ser frem til Control.