Remedy fik præsenteret Control under sidste års E3-messe, og det var allerede dengang meget sparsomt med information om spillet. Det er nu heller ikke fordi vi er blevet fodret med meget mere siden da, men nu har vi da et lille vindue i kalenderen at forholde os til.

GameInformer kan nemlig fortælle, at Control med al sandsynlighed ser sin udgivelse i sommeren 2019. Skal vi regne med de traditionelle årstider, vil det altså betyde at vi får kontrol over Control inden udgangen af august i år.

Tilbage i december blev der offentliggjort en World Trailer, som vi aldrig fik dækket her på Daily Rush, så vi benytter lejligheden til lige at inkludere den herunder.