Vi nærmer os tiden, hvor Sony, Nintendo og Microsoft skal losse en ny omgang konsoller på markedet. Men uden “next-gen” spil, vil lanceringen af disse konsoller jo være pænt sløj. Heldigvis er flere og flere udviklere begyndt at hyre folk til at udvikle spil til den kommende generation. Nu er Remedy også med på “next-gen” vognen. De har nemlig smidt en kort besked på deres forum, hvor de meddeler, at de over de næste par måneder vil hyre op til 20 nye folk med henblik på at klaske et spil sammen til de nye konsoller. De nævner ikke noget om, hvilket spil der skal arbejdes på. Det bliver ikke Max Payne, som Remedy originalt stod bag. Det har de solgt tilbage i 2002 til Take Two, der lige nu har Rockstar til at arbejde på Max Payne 3. Det kunne måske være Alan Wake, som stadig nyder stor popularitet med American Nightmare på Xbox Live Marketplace og PC-versionen af det originale spil, der som bekendt tjente sig selv ind på kun 48 timer via Steam. Det kunne måske også være et helt nyt koncept, som vi slet ikke har hørt noget til. I så fald håber vi, at de tager sig lidt sammen, så de ikke skal bruge fem år på dette “next gen” projekt, som vi så med Alan Wake.

Remedy Entertainment is looking for world-class talent to work on an unannounced project targeted at future generation consoles.

More than 20 new positions will become available within the next few months. The first batch of positions will go live as soon as Friday 30th of March.

2 KOMMENTARER

  1. Uuuh god, let it be Alan Wake!

    Har lige gennemført det første i går og er du sindssyg det spil var fedt! En af de fedeste PC oplevelser jeg har haft siden HL2.