Da Xbox One ankom, var der en stor titel som manglede: Gears of War. Epic Games og især seriens hovedansvarlige, Cliff Blezinski, havde trukket sig ud og Microsoft kunne derfor ikke rigtig tilbyde Xbox-gamerne det ene spil, som mere end noget andet havde lagt kimen til Xbox 360’erens succes. Polygon kunne sent fredag fortælle, at Black Tusk Studios’ var i færd med at lave en “remastered” udgave af det oprindelige Gears of War-spil til Xbox One. Vi var selv på banen med spekulationer om samme sidste tirsdag og det har nu vist sig ikke at være helt forkert. Polygon har hen over weekenden løbende opdateret deres historie og også Kotaku har nu bidraget med yderligere information. Ifølge dem, er der en “test-build” af spillet ude til Xbox One, som indtil videre kun byder på multiplayer i form af Team Deathmatch, King of the Hill, 1 Life 1vs1 Shotgun TDM, 1vs1 Sudden Death Gnashers, 4vs4 TDM Single Round og 4vs4 KOTH Single Round. Vi havde dog hellere set, at det var et nyt Gear of War-spil og ikke bare en afpudsning af klassikeren. Vi håber at Microsoft har bare lidt mere nyt i posen under E3.


























Hvis de laver gears of war remasters, så skal det da være med alle 3 eller 4 spil.
ligesom halo mcc.
Det bliver godt!!!
Drømmer stadig om at spille 2 og 3’eren på pc
#3 Remastered åbner op for at det kan komme via Xbox app’en på Windows 10.
det eneste der var rigtig rigtig godt ved hele gears serien var 1erens multiplayer dengang det var fresh, fantastisk brutalt og ligetil
spar os nu for de remakes lort, er der ingen som kan lave spil længere?
#5: For os som ikke har haft en Xbox før, er det en god chance for at få gennemført de første spil i serien, før det nye GoW spil kommer.
Samme med Halo MCC. Havde aldrig spillet Halo før. Men nu er jeg klar til 5’eren.